Jeg synes, at jeg har alt for mange ting i hovedet
kr. 249,00
Bogen er resultatet af et 1-årigt projekt, hvor vi har fået 25 ”unikke normale” unge i alderen 15-21 år til at introducere os til forskellige arenaer i deres liv – til hverdagen, til deres venner, familie, fritid, til festerne, dér hvor de oplever at trives, og dér hvor de oplever sig udfordret.
Beskrivelse
Ambitionen med projektet bag bogen har været at få ord på de mange tal omkring trivsel
og mistrivsel som unge, forældre, politikere mv. er blevet bombarderet med
de seneste år. Hvordan oplever de unge det selv? Hvor meget fylder ”presset”
i hverdagen? Hvilke strategier benytter de sig af i forhold til at kunne
navigere på de mange arenaer, hvor ungdomslivet leves? Hvem bruger de som
sparringspartnere – venner, influencere, lærere, forældre eller fodboldtrænere?
Disse og andre temaer fylder i denne bog, der som sin primære ambitionen
har været at lade en gruppe unge komme til orde og ladet dem fortælle om,
hvordan de oplever deres hverdag. Det har været en spændende proces, og det
synes de medvirkende heldigvis også:
“… Jeg synes virkelig, det har været spændende, også fordi vi har
snakket om sindssygt mange ting, især sidste gang, alt det der med
kropsidealer, seksualitet, karakterer og fester. Jeg synes virkelig, det har
været spændende. Jeg har også lært ekstremt meget af det. For det første,
så føler jeg mig set og hørt af, at I laver det her, men også det der med, at
man faktisk kommer til at snakke med en, uden at der bliver stillet dumme
spørgsmål og dumme kommentarer til det. Det synes jeg virkelig har været
rart og spændende … (Elev, STX)
Bogen, der er suppleret med data fra en lang række især danske undersøgelser,
henvender sig til forældre, ”praktikere”, der arbejder med unge i forbindelse
med undervisning, foreningsliv mv. og ”andre”, der er nysgerrige på
ungdomslivet. Vi håber også, at der vil være ”unge”, der har lyst til at læse
bogen og derigennem måske bare blive marginalt klogere på, hvordan man kan
håndtere ”projektet” om at være en ”unik normal ung”!
Pris:
249,00 kr. + porto.
Yderligere information
Vægt | 0,6 kg |
---|